top of page

Voksne

De fleste mennesker oplever perioder i livet, hvor psykisk ubehag og problemer fylder så meget, at det kan være svært at håndtere hverdagen eller forholdet til andre mennesker.
I de situationer kan det være en stor hjælp at kontakte en psykolog, som sammen med dig kan hjælpe dig videre i livet.
Ingen mennesker kan klare alting selv. 
Der kan være mange årsager til, at man kan få brug for at henvende sig til en psykolog.
Man kan være ramt af akut krise (fx tab, skilsmisse, fyring eller noget helt andet), man kan have grundlæggende problemstillinger, som aldrig er taget hånd om, eller man kan opleve perioder med angst, stress eller depression, som man ikke længere synes, man selv kan håndtere.
Man kan også som voksen opleve at have en problematisk relation til sine forældre, eller til sine søskende, som stadig volder en besvær og man kan have brug for en af tale med det om. 
Man kan kan have en lyst till at udvikle sig selv og simpelthen blive klogere på sig selv, egne tanker, følelser og måder at handle på. 
Man kan fx opleve, at man sidder fast i de samme mønstre og/eller har svært ved at sætte grænser både i privatlivet og på arbejdet og man kan komme til at føle sig fastlåst og magtesløs i dette. Man kan også komme til at skubbe sine egne behov til side gennem en længere periode og opleve sig tom eller ensom.
Man kan opleve vanskeligheder i relationen til de helt nære, børn eller partner, og man kan have brug for en at tale med - enten alene eller sammen med sin partner eller børn. 
Der kan således være mange grunde til at opsøge en psykolog og forudsætningen for at kunne få hjælp er, at man føler sig tryg i relationen til sin behandler. Det er derfor meget vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved at komme til samtaler og det tager jeg naturligvis det fulde ansvar for.
Igennem samtalerne vil du få hjælp til at få nye perspektiver på dine tanker og handlemønstre og du vil komme til at opnå en dybere forståelse for og accept af dig selv. 

Jeg tilbyder bl.a. hjælp til:​

  • Angst

  • Depression

  • Akutte kriser

  • Spiseforstyrrelser i lettere grad

  • Stress

  • Skilsmisseproblematikker 

  • Sorg 

  • Par, der ønsker hjælp til at udvikle deres parforhold

  • Personlig udvikling i et bredere perspektiv (herunder eksistentielle problemstillinger)

  • Vanskeligheder i forældre/barn-samspillet 

  • Ensomhed

  • Andre problemstillinger

Hvis du er i tvivl, om det vil give mening at komme til psykolog med lige netop din problemstilling, så kontakt mig via telefon, mail eller SMS og vi drøfter det sammen.

bottom of page